Asbestsanitører søges

Ledige stillinger

Vi søger Danmarks bedste asbestsanitører

Fra 1.januar 2025 kræves der autorisation ved nedrivning af asbest. Derfor søger vi flere asbestsanitører, der kan hjælpe os til at blive bedst på asbest og cementere vores position som Danmarks dygtigste nedriver.

Bergmann Gruppen A/S er i rivende udvikling. Vi udfører nedrivning og miljøsanering for bla. hovedentreprenører og kommuner og har i dag mere end 150 højt kvalificerede medarbejdere og underentreprenører.

Du er vild med asbest

Med den nye asbestautorisation kommer der også større krav til arbejdet med asbest. Du bliver vores asbest-ekspert, der skal hjælpe vores teams med asbestsikring på saneringsopgaver. Du skal sikre, at vi altid lever op til lovens ord og altid er en klasse bedre end vores konkurrenter på kvalitet, træning og sikkerhed.

Du har erfaring med håndtering og nedbrydning af indvendige og udvendige bygningsdele med asbestindhold og med de foranstaltninger, der kræves ved asbestarbejde. Derudover kræver rollen som asbest-sanitør grundig forberedelse og klargøring inden opstart. Derfor er det vigtigt, at du er struktureret og kan holde hovedet koldt, indtil støvet har lagt sig.

Du får rig mulighed for at udvikle dig i stillingen og kan avancere til sjakbajs eller formand, hvis du har interessen og kompetencerne.

Vi søger et menneske

Vi søger først og fremmest et menneske og går lige så meget op i det menneskelige og faglige potentiale som i dine formelle kvalifikationer. Du skal være løsningsorienteret, fuld af gåpåmod og have lyst til at gøre en forskel. Dine kolleger betyder meget for dig og du sætter stor pris på at være en del af et givende fællesskab. Hos os bliver du en del af et erfarent, engageret og ambitiøst fællesskab, hvor det personlige virkelig betyder noget, og hvor du får sparring med nogle af branchens bedste fagfolk.

Skal du være en del af et firma i vækst?

Dine arbejdsopgaver:

Du skal sikre, at vi lever op til de højeste standarder for asbesthåndtering på vores sager. Dine primære opgaver bliver at

  • Deltage i planlægning af projekter
  • Stå for asbest-håndteringen på vores pladser
  • Stå for løbende træning af kolleger og UE’er
  • Deltage i byggemøder og anden dialog med bygherre og hovedentreprenør
  • Stå for rapportering til myndigheder på sager mm
  • Stå for den løbende udvikling af vores asbestberedskab
  • Udvikle idéer til effektivisering og optimering af processer

 

Din baggrund:

  • Du har erfaring indenfor nedrivning
  • Du har asbestcertifikat og erfaring med asbestsanering
  • Du møder til tiden
  • Du kan overholde aftalte tidsplaner og være med til at udarbejde dem

Vi tilbyder:

  • Karrieremuligheder, bla. Mulighed for at blive Sjakbajs, Formand eller Byggeleder
  • Et spændende job i et firma i vækst
  • Et fællesskab med mennesket i fokus
  • En virksomhed med stor vægt på et godt arbejdsmiljø og faglig sparring
  • Kompetente kollegaer og samarbejdspartnere
  • Faglig og personlig udvikling med mulig for at sætte dit fingeraftryk på firmaet
  • Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer

Arbejsted:

Du vil komme til at arbejde på vores forskellige byggepladser på Sjælland.

Spørgsmål:

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder: David B. Andersen 26750595 eller mail: dba@bergmanngruppen.dk

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt.

Lyder ovenstående interessant, så send en skriftlig ansøgning samt CV til Mail: info@bergmanngruppen.dk

EU Persondataforordning:
Vi gemmer de data og informationer som du indtaster, samt de filer du vedhæfter i vores database i op til 6 måneder, så vi har mulighed for at gennemgå tidligere modtagne ansøgninger, hvis en stilling skulle blive ledig.
Hvis din ansøgning fører til ansættelse, vil data og vedhæftede filer blive overført til vores HR-afdeling, hvor vi kan opfylde vores kontraktlige forpligtelser. Alle data og filer vil blive behandlet sikkert og fortroligt.
Ønsker du, at vi retter eller sletter dine oplysninger, samt vedhæftede filer inden udløbet af de 6 måneder, bedes du sende en skriftlig anmodning til info@bergmanngruppen.dk

Samarbejdspartnere

Derfor skal du vælge Bergmann Gruppen

Uddannet personale – vi har beviserne

Bergmann Gruppen er din garanti for at alle nedrivere har den nødvendige erfaring, instruktion, samt har de lovpligtige arbejdsbeviser, som kræves til at løse jeres opgave. F.eks. håndtering af farlige stoffer, såsom asbest, PCB og tungmetaller.

Urban Mining og cirkulært byggeri

Der er kun èn vej at gå hvis man vil gøre en forskel for klimaet – og det gør vi. Sammen med vores samarbejdspartnere genanvender vi mere end 90% af nedrivningsmaterialerne fra vores opgaver. Og vi søger hver dag nye måder at optimere vores produktion og tilpasse vores produkt til de stigende krav og udfordringer, vi oplever i vores hverdag.

Stærke samarbejds­partnere

Vi arbejder med nogle af branchens stærkeste leverandører. Og vi er altid klar med innovative og effektive løsninger, der matcher kundens høje standarder.

Kvalitetsgaranti

Bergmann Gruppen er medlem af Dansk Industri, Nedbrydningssektionen og European Demolition Association. Alle sager overvåges iht. organisationernes standarder, for at sikre at medlemmerne som minimum leverer i samme kvalitet.

Certificeret nedrivning

Vi er ISO 9001-certificerede. Det betyder at vores kvalitetsledelsessystem og alle vores arbejdsprocesser ikke bare lever op til byggebranchens høje standarter, men løbende udvikles og tilpasses til konjunkturer og markedet. Det er din tryghed for, at arbejdet udføres korrekt i henhold til gældende lovgivning og med et resultat, der altid leveres og dokumenteres som forventet.

25 års erfaring

Med mere end 25 års erfaring i branchen har vi løst alle typer opgaver fra små indvendige rydninger i enkeltkontorer, til store og komplekse renoveringsprojekter i millionklassen.

Indhent et uforpligtende tilbud