Bergmann Gruppen A/S søger tilbudsberegner.

Bergmann Gruppen A/S er i rivende udvikling. I 2022 regnede vi 600-700 tilbud, som er blevet til 100-150 sager. Vi udfører nedrivning og miljøsanering for private, hovedentreprenører og kommuner og har i dag mere end 150 kvalificerede medarbejdere og underentreprenører

Vi er en seriøs og kompetent samarbejdspartner for vores kunder både i udbuds- og udførselsfasen. Det betyder, at vi påtager os alle typer opgaver med seriøsitet, omhu og påpasselighed uanset størrelsen og hjælper med overblik og løsninger, hvor behovet opstår.

Skal du være en del af et firma i vækst?

Vi river ned for at bygge op. Vi vokser og udvikler os. Vi får flere opgaver og arbejder samtidig med at forfine vores værktøjer og arbejdsgange. Vi har bl.a. udviklet branchens bedste og mest præcise prisbibliotek med dynamisk tilretning ift konjunkturer og marked. Vores værksted har også udviklet en app-løsning, der gør det simpelt at bestille og registrere til værktøj og materialer til projekter.
Skal du være med til at lande vores næste ordre, lukke kontrakter og se teori gå op i en højere enhed med produktion? Hos os bliver du en del af et erfarent, engageret og ambitiøst fællesskab, hvor det personlige virkelig betyder noget, og hvor du får sparring med nogle af branchens bedste fagfolk.

Dine arbejdsopgaver vil være følgende:
• Tilbudsregistrering, koordinering og planlægning
• Kalkulation på baggrund af mængder, opmåling, besigtigelser og udbud
• Granskning og ressourcekortlægning samt overdragelse til produktion
• Kundekontakt, besigtigelse, kontraktforhandling samt overdragelse til produktion
• Kundeudvikling
Opgaver løses i tæt sparring med tilbudschefen og vores tekniske direktør.

Du er et menneske!
Vi søger først og fremmest et menneske 😊 Du skal være løsningsorienteret, fuld af gåpåmod og have lyst til at gøre en forskel.
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring fra byggebranchen. Vi arbejder i SIGMA og Bluebeam, og kender du disse og har erfaring fra branchen er det fedt. Det er dog ikke et krav, da branchen er en nichebranche, hvor vilkår og priser er i rivende udvikling. Vi laver selvfølgelig også et introforløb.
Du skal udvise:
• Initiativ
• Energi
• Empati
• Systematik
• Social/menneskelig forståelse
Så skal vi nok komme med resten 😊

”I regn og slud skal tilbuddet ud”
Vi tilbyder:
• (God) løn efter evner
• Oplæring, udvikling og sparring
• Mulighed for at påvirke og udvikle processer og systematik i et firma i vækst
• Personlig og faglig udvikling med gode muligheder for karriere i takt med firmaets vækst

Arbejdssted:
Besigtigelser rundt i København og fast plads på vores hovedkontor i Humlebæk.
Da vi skriver 2023, vil der være mulighed for at flexe både arbejdstider og mødested.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt.
Lyder ovenstående interessant, så send en ansøgning og CV til info@bergmanngruppen.dk
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Tilbudschef Jackie Kreutzer: 2675 0590 jk@bergmanngruppen.dk

EU Persondataforordning:
Vi gemmer de data og informationer, som du indtaster, samt de filer du vedhæfter i vores database i op til 6 måneder, så vi har mulighed for at gennemgå tidligere modtagne ansøgninger, hvis en stilling skulle blive ledig. Hvis din ansøgning fører til ansættelse, vil data og vedhæftede filer blive overført til vores HR-afdeling, hvor vi kan opfylde vores kontraktlige forpligtelser. Alle data og filer vil blive behandlet sikkert og fortroligt. Ønsker du, at vi retter eller sletter dine oplysninger samt vedhæftede filer inden udløbet af de 6 måneder, bedes du sende en skriftlig anmodning til info@bergmanngruppen.dk