Entrepriseleder søges

Ledige stillinger

Entrepriseleder søges

Bergmann Gruppen A/S er i rivende udvikling, og derfor søger vi en erfaren entrepriseleder med overblik, autoritet og empati.

Vi udfører nedrivning og miljøsanering for private, hovedentreprenører og kommuner og har i dag mere end 150 kvalificerede medarbejdere og underentreprenører. Vi er en seriøs og kompetent samarbejdspartner for vores kunder og går ind til alle opgaver med engagement, ansvar og høj faglighed.

Brandvarm og iskold

Vi vokser og udvikler os, og derfor søger vi en erfaren entrepriseleder. Du er en brandvarm kommunikator med et iskoldt overblik. Du kan planlægge dig ud af ethvert dilemma og nyder at udtænke kreative løsninger. Du har en naturlig autoritet og trives med benhårde forhandlinger på flere planer. Du kan både lede og udvikle – både forretning og mennesker.

Hos os bliver du en del af et erfarent, engageret og ambitiøst fællesskab, hvor det personlige virkelig betyder noget, og hvor du får sparring med nogle af branchens bedste fagfolk.

Dine ansvarsområder bliver at:

  • Planlægge og styre nedrivningsprojekter
  • Stå for dialog med bygherre og hovedentreprenør
  • Sikre overholdelse af kontraktlige forpligtigelser
  • Ressourcestyrer indenfor budget og tidsplaner
  • Kortlægge, registrere og gennemføre ekstraarbejder
  • Sikre korrekt og rettidig KS iht kontrakt og på samtlige ekstraarbejder
  • Stå for den overordnede, daglig ledelse
  • Lede egne medarbejdere og underentreprenører
  • Kvalitetssikre dine projekter

Din baggrund:

  • Faglig baggrund som projektleder og/eller bygningskonstruktør
  • Erfaring fra entreprenørbranchen – gerne nedrivning / sanering
  • Erfaring med produktionsstyring og økonomirapportering

Vi river ned for at bygge op

Bergmann er en arbejdsplads med mennesket i centrum. Vi har hovedkontor i Humlebæk, og vores 150 engagerede og dygtige medarbejdere har æren for, at vi de seneste år har haft en stærk vækst. Vi har fokus på fællesskab og menneskelige værdier og er samtidig en ambitiøs virksomhed, der arbejder målrettet med at forfine vores værktøjer og arbejdsgange. Vi har bl.a. udviklet branchens bedste og mest præcise prisbibliotek med dynamisk tilretning ift. konjunkturer og marked. Vores værksted har også udviklet en app-løsning, der gør det simpelt at bestille og registrere til værktøj og materialer til projekter.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et firma i vækst
  • Et fællesskab med mennesket i fokus
  • En virksomhed med stor vægt på et godt arbejdsmiljø og faglig sparring
  • Kompetente kollegaer og samarbejdspartnere
  • Faglig og personlig udvikling med mulig for at sætte dit fingeraftryk på firmaet
  • Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer

Arbejdssted:

Du vil primært komme til at arbejde på vores forskellige byggepladser på Sjælland.

Spørgsmål:

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til entrepriseleder David Boes Andersen på 2675 0595 eller dba@bergmanngruppen.dk

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt.

Lyder ovenstående interessant så send en skriftlig ansøgning og CV til: info@bergmanngruppen.dk

EU Persondataforordning:
Vi gemmer de data og informationer som du indtaster, samt de filer du vedhæfter i vores database i op til 6 måneder, så vi har mulighed for at gennemgå tidligere modtagne ansøgninger, hvis en stilling skulle blive ledig.
Hvis din ansøgning fører til ansættelse, vil data og vedhæftede filer blive overført til vores HR-afdeling, hvor vi kan opfylde vores kontraktlige forpligtelser. Alle data og filer vil blive behandlet sikkert og fortroligt.
Ønsker du, at vi retter eller sletter dine oplysninger, samt vedhæftede filer inden udløbet af de 6 måneder, bedes du sende en skriftlig anmodning til info@bergmanngruppen.dk

Samarbejdspartnere

Derfor skal du vælge Bergmann Gruppen

Uddannet personale – vi har beviserne

Bergmann Gruppen er din garanti for at alle nedrivere har den nødvendige erfaring, instruktion, samt har de lovpligtige arbejdsbeviser, som kræves til at løse jeres opgave. F.eks. håndtering af farlige stoffer, såsom asbest, PCB og tungmetaller.

Urban Mining og cirkulært byggeri

Der er kun èn vej at gå hvis man vil gøre en forskel for klimaet – og det gør vi. Sammen med vores samarbejdspartnere genanvender vi mere end 90% af nedrivningsmaterialerne fra vores opgaver. Og vi søger hver dag nye måder at optimere vores produktion og tilpasse vores produkt til de stigende krav og udfordringer, vi oplever i vores hverdag.

Stærke samarbejds­partnere

Vi arbejder med nogle af branchens stærkeste leverandører. Og vi er altid klar med innovative og effektive løsninger, der matcher kundens høje standarder.

Kvalitetsgaranti

Bergmann Gruppen er medlem af Dansk Industri, Nedbrydningssektionen og European Demolition Association. Alle sager overvåges iht. organisationernes standarder, for at sikre at medlemmerne som minimum leverer i samme kvalitet.

Certificeret nedrivning

Vi er ISO 9001-certificerede. Det betyder at vores kvalitetsledelsessystem og alle vores arbejdsprocesser ikke bare lever op til byggebranchens høje standarter, men løbende udvikles og tilpasses til konjunkturer og markedet. Det er din tryghed for, at arbejdet udføres korrekt i henhold til gældende lovgivning og med et resultat, der altid leveres og dokumenteres som forventet.

25 års erfaring

Med mere end 25 års erfaring i branchen har vi løst alle typer opgaver fra små indvendige rydninger i enkeltkontorer, til store og komplekse renoveringsprojekter i millionklassen.

Indhent et uforpligtende tilbud