Erfaren bogholder søges

Ledige stillinger

Erfaren bogholder søges

Bergmann Gruppen A/S er i rivende udvikling og beskæftiger i dag over 150 kvalificerede medarbejdere / underentreprenører.

Firmaet udfører opgaver indenfor byggeri, primært nedrivning og miljøsanering for private, hovedentreprenører og kommuner m.fl. Vi er en seriøs og kompetent medspiller i alle faser inden for byggeriet.

Det betyder, at vi påtager os alle typer opgaver med samme seriøsitet, omhu og påpasselighed uanset størrelse. Skal du være en del af et firma i vækst?

HOS BERGMANN GRUPPEN HAR VI PLADS TIL DIN UDVIKLING

Arbejdssted:
Du vil komme til at arbejde på vores kontor på Bakkegårdsvej 509, 3050 Humlebæk.

Arbejdstid:
Fuldtid 37 timer ekskl. frokost.

Dine arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Ansvarlig for lønbogholderiet – Vi bruger Bluegarden og Dynamics 365 Business Central samt Mobilplan
  • Månedlige afstemninger til eIndkomst
  • Ansøgning og indberetninger af løntilskud/sygedagpenge/barselsgodtgørelse mv.
  • Udfærdigelser af kontrakter funktionærer samt timeløn i overensstemmelse med gældende overenskomst.
  • Månedlig bogføring af interne produktions- og værkstedsomkostninger til sagsregnskaber
  • Vedligehold og ajourføring af faktura mail (fakturaer/udtog/videreformidling/arkivering mm)
  • Ugentlige opgørelser af kreditorbetalinger inkl. bogføring af samme
  • Momsopgørelser samt indberetninger
  • Gennemgang og klargøring af månedsrapport i samarbejde med økonomichef.
  • Afstemning og klargøring til revision i samarbejde med hele bogholderiet.
  • Ad hoc-opgaver som tildeles løbende af økonomichefen.

Om dig:

  • Du har tidligere erfaring med bogholderi, økonomi controller eller revision.
  • Du skal være erfaren bruger af Dynamics 365 Business Central og Bluegarden.
  • Du er detalje- og løsningsorienteret.
  • Du arbejder struktureret.
  • Du har alsidige færdigheder som kan bidrage til udvikling af vores lille økonomi team.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et firma i vækst.
  • Et job i et firma, hvor mennesket er i fokus.
  • En virksomhed med stor vægt på et godt arbejdsmiljø, samt faglig sparring med kompetente kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Faglig og personlig udvikling i en dynamisk organisation, med mulig for at præge firmaet i en positiv retning.
  • Spændende og varierende hverdag med plads til den enkelte.
  • Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer.

Spørgsmål:
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Økonomichef Berit Jensen på tlf.: +45 28352643 eller mail: bj@bergmanngruppen.dk

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt.

Lyder ovenstående interessant, så send en skriftlig ansøgning samt CV til Mail: HR@bergmanngruppen.dk

EU Persondataforordning:
Vi gemmer de data og informationer som du indtaster, samt de filer du vedhæfter i vores database i op til 6 måneder, så vi har mulighed for at gennemgå tidligere modtagne ansøgninger, hvis en stilling skulle blive ledig.
Hvis din ansøgning fører til ansættelse, vil data og vedhæftede filer blive overført til vores HR-afdeling, hvor vi kan opfylde vores kontraktlige forpligtelser. Alle data og filer vil blive behandlet sikkert og fortroligt.
Ønsker du, at vi retter eller sletter dine oplysninger, samt vedhæftede filer inden udløbet af de 6 måneder, bedes du sende en skriftlig anmodning til info@bergmanngruppen.dk 

Samarbejdspartnere

Derfor skal du vælge Bergmann Gruppen

Uddannet personale – vi har beviserne

Bergmann Gruppen er din garanti for at alle nedrivere har den nødvendige erfaring, instruktion, samt har de lovpligtige arbejdsbeviser, som kræves til at løse jeres opgave. F.eks. håndtering af farlige stoffer, såsom asbest, PCB og tungmetaller.

Urban Mining og cirkulært byggeri

Der er kun èn vej at gå hvis man vil gøre en forskel for klimaet – og det gør vi. Sammen med vores samarbejdspartnere genanvender vi mere end 90% af nedrivningsmaterialerne fra vores opgaver. Og vi søger hver dag nye måder at optimere vores produktion og tilpasse vores produkt til de stigende krav og udfordringer, vi oplever i vores hverdag.

Stærke samarbejds­partnere

Vi arbejder med nogle af branchens stærkeste leverandører. Og vi er altid klar med innovative og effektive løsninger, der matcher kundens høje standarder.

Kvalitetsgaranti

Bergmann Gruppen er medlem af Dansk Industri, Nedbrydningssektionen og European Demolition Association. Alle sager overvåges iht. organisationernes standarder, for at sikre at medlemmerne som minimum leverer i samme kvalitet.

Certificeret nedrivning

Vi er ISO 9001-certificerede. Det betyder at vores kvalitetsledelsessystem og alle vores arbejdsprocesser ikke bare lever op til byggebranchens høje standarter, men løbende udvikles og tilpasses til konjunkturer og markedet. Det er din tryghed for, at arbejdet udføres korrekt i henhold til gældende lovgivning og med et resultat, der altid leveres og dokumenteres som forventet.

25 års erfaring

Med mere end 25 års erfaring i branchen har vi løst alle typer opgaver fra små indvendige rydninger i enkeltkontorer, til store og komplekse renoveringsprojekter i millionklassen.

Indhent et uforpligtende tilbud