Totalnedrivning
Hos Bergmann Gruppen mener vi efter vores præstationer i forbindelse med utallige større og mindre nedrivningsentrepriser, at vi godt kan tillade os at kalde os specialister indenfor totalnedrivning.
Totalnedrivning af bygninger er et af vores specialer. Inden en nedrivning skal der tages stilling til mange punkter. Vi kan være behjælpelige med rådgivningen omkring indhentningen af nedrivningstilladelser og anmeldelsen af affald og arbejder til relevante instanser.
En totalnedrivning er ikke blot at vælte en bygning og rydde op bagefter. Der skal tages hensyn til omkringliggende bygninger. Dertil kan der også være miljøskadelige stoffer i bygningen, som skal håndteres inden nedrivningsarbejdet kan starte.
Vi tilstræber at genanvende og genbruge mere end 90% af de nedrivningsmaterialer der opstår på vores projekter.
Det kan være det kun er en delvis totalnedrivning og noget af den eksisterende bygning skal blive stående, hertil kan Bergmann Gruppen være behjælpelig. Vi kan også bidrage ved behov for afstivning af blivende bygningsdele.
Ved fjernelse af kælder på bygninger og anlægskonstruktioner, kan der være behov for at få tilkørt nyt jord/muld eller grus fyld til grunden. Dette står vi naturligvis også til rådighed for at kunne hjælpe med. Ellers afleveres alle vores totalnedrivninger med grov planeret grund, hvor bygningen har været placeret.
Undervejs sørger vi for at udføre løbende kvalitetssikring via registreringer i Inspectly, samt at bidrage med god kommunikation mellem os og de andre entreprenører som befinder sig på projektet samtidigt, for at sikre det bedst mulige projekt.
Bergmann Gruppen er din garanti for at alle nedrivere har den nødvendige erfaring, instruktion, samt har de lovpligtige arbejdsbeviser, som kræves til at løse jeres opgave. F.eks. håndtering af farlige stoffer, såsom asbest, PCB og tungmetaller.
Der er kun èn vej at gå hvis man vil gøre en forskel for klimaet – og det gør vi. Sammen med vores samarbejdspartnere genanvender vi mere end 90% af nedrivningsmaterialerne fra vores opgaver. Og vi søger hver dag nye måder at optimere vores produktion og tilpasse vores produkt til de stigende krav og udfordringer, vi oplever i vores hverdag.
Vi arbejder med nogle af branchens stærkeste leverandører. Og vi er altid klar med innovative og effektive løsninger, der matcher kundens høje standarder.
Bergmann Gruppen er medlem af Dansk Industri, Nedbrydningssektionen og European Demolition Association. Alle sager overvåges iht. organisationernes standarder, for at sikre at medlemmerne som minimum leverer i samme kvalitet.
Vi er ISO 9001-certificerede. Det betyder at vores kvalitetsledelsessystem og alle vores arbejdsprocesser ikke bare lever op til byggebranchens høje standarter, men løbende udvikles og tilpasses til konjunkturer og markedet. Det er din tryghed for, at arbejdet udføres korrekt i henhold til gældende lovgivning og med et resultat, der altid leveres og dokumenteres som forventet.
Med mere end 25 års erfaring i branchen har vi løst alle typer opgaver fra små indvendige rydninger i enkeltkontorer, til store og komplekse renoveringsprojekter i millionklassen.